01. Hvad er svind
Stoffet er et fibrøst stof, og efter at fibrene selv absorberer vand, vil de opleve en vis grad af hævelse, det vil sige en reduktion i længden og en forøgelse af diameteren. Den procentvise forskel mellem længden af et stof før og efter det er nedsænket i vand og dets oprindelige længde omtales normalt som krympningshastigheden. Jo stærkere vandabsorptionsevnen er, jo mere alvorlig er hævelsen, jo højere krympningshastighed og jo dårligere er stoffets dimensionsstabilitet.
Selve stoffets længde er forskellig fra længden af det anvendte garn (silke), og forskellen mellem de to er normalt repræsenteret af vævningskrympningen.
Krympningshastighed (%)=[garn (silke) trådlængde - stoflængde]/stoflængde
Efter at være blevet nedsænket i vand, på grund af selve fibrenes hævelse, forkortes stoffets længde yderligere, hvilket resulterer i krympning. Krympningshastigheden af et stof varierer afhængigt af dets vævningskrympningshastighed. Vævningskrympningshastigheden varierer afhængigt af den organisatoriske struktur og vævningsspændingen af selve stoffet. Når vævningsspændingen er lav, stoffet er stramt og tykt, og vævningskrympningshastigheden er høj, er stoffets krympningshastighed lille; Når vævespændingen er høj, bliver stoffet løst, let, og krympningshastigheden er lav, hvilket resulterer i en høj krympningshastighed af stoffet. Ved farvning og efterbehandling, for at reducere krympningshastigheden af stoffer, bruges prækrympningsefterbehandling ofte til at øge skudtætheden, for at øge stoffets krympningshastighed og dermed reducere stoffets krympningshastighed.
02.Årsager til stoffets krympning
Årsagerne til stoffets krympning omfatter:
Under spinding, vævning og farvning forlænges eller deformeres garnfibrene i stoffet på grund af ydre kræfter. Samtidig genererer garnfibrene og stofstrukturen indre stress. I statisk tør afslapningstilstand, statisk våd afslapningstilstand eller dynamisk våd afslapningstilstand frigives forskellige grader af indre stress for at genoprette garnfibrene og stoffet til deres oprindelige tilstand.
Forskellige fibre og deres stoffer har forskellige grader af krympning, hovedsageligt afhængigt af deres fibres karakteristika – hydrofile fibre har en større grad af krympning, såsom bomuld, hør, viskose og andre fibre; Hydrofobe fibre har dog mindre krympning, såsom syntetiske fibre.
Når fibre er i en våd tilstand, svulmer de under påvirkning af nedsænkning, hvilket får fibrenes diameter til at øges. For eksempel på stoffer tvinger dette krumningsradius af fibrene ved stoffets sammenvævningspunkter til at øges, hvilket resulterer i en forkortet længde af stoffet. For eksempel kvælder bomuldsfibre under påvirkning af vand, hvilket øger deres tværsnitsareal med 40-50% og længde med 1-2%, mens syntetiske fibre generelt udviser termisk krympning, såsom kogende vandsvind, ved omkring 5%.
Under varmeforhold ændres tekstilfibrenes form og størrelse og krymper, men de kan ikke vende tilbage til deres oprindelige tilstand efter afkøling, hvilket kaldes fiber termisk krympning. Procentdelen af længde før og efter termisk krympning kaldes den termiske krympningshastighed, som generelt udtrykkes som procentdelen af fiberlængdekrympning i kogende vand ved 100 ℃; Det er også muligt at måle procentdelen af svind i varmluft over 100 ℃ ved hjælp af varmluftmetoden, eller at måle procentdelen af svind i damp over 100 ℃ ved hjælp af dampmetoden. Fibres ydeevne varierer under forskellige forhold, såsom intern struktur, opvarmningstemperatur og tid. For eksempel, når du behandler korte polyesterfibre, er krympningshastigheden for kogende vand 1%, krympningshastigheden for kogende vand for vinylon er 5%, og krympningshastigheden for varmluft for chloropren er 50%. Den dimensionelle stabilitet af fibre i tekstilbearbejdning og stoffer er tæt forbundet, hvilket giver et vist grundlag for design af efterfølgende processer.
03.Krympningshastighed af forskellige stoffer
Set fra krympningshastigheden er de mindste syntetiske fibre og blandede stoffer, efterfulgt af uld- og hørstoffer, bomuldsstoffer i midten, silkestoffer med større krympning, og de største er viskosefibre, kunstig bomuld og kunstige uldstoffer.
Krympningshastigheden for generelle stoffer er:
Bomuld 4% -10%;
Kemisk fiber 4% -8%;
Bomuld polyester 3,5% -55%;
3% for naturlig hvid klud;
3% -4% for uldent blåt stof;
Poplin er 3-4%;
Blomsterdug er 3-3,5%;
Twill stof er 4%;
Arbejdsklud er 10%;
Kunstig bomuld er 10%
04.Faktorer, der påvirker krympningshastigheden
Råvarer: Krympningshastigheden af stoffer varierer afhængigt af de anvendte råmaterialer. Generelt vil fibre med høj fugtabsorption udvide sig, øges i diameter, forkortes i længden og have en højere krympningshastighed efter at være blevet nedsænket i vand. Hvis nogle viskosefibre har en vandabsorptionshastighed på op til 13 %, mens syntetiske fiberstoffer har dårlig fugtabsorption, er deres krympningshastighed lille.
Densitet: Krympningshastigheden varierer afhængigt af stoffets tæthed. Hvis længde- og breddetæthederne er ens, er deres krympningshastigheder i længderetningen og bredden også ens. Et stof med høj kædetæthed vil opleve større kædekrympning, mens et stof med højere skudtæthed end kædetæthed vil opleve større skudkrympning.
Tykkelse af garntælling: Krympningshastigheden af stoffer varierer afhængigt af tykkelsen af garntallet. Tøj med groft garntal har en højere krympningshastighed, mens stoffer med fint garntal har en lavere krympningshastighed.
Produktionsproces: Forskellige tekstilproduktionsprocesser resulterer i forskellige krympningshastigheder. Generelt skal fibre under vævning og farvning og efterbehandling af stoffer strækkes flere gange, og behandlingstiden er lang. Krympningshastigheden for stoffer med høj påført spænding er højere og omvendt.
Fibersammensætning: Naturlige plantefibre (såsom bomuld og hør) og regenererede plantefibre (såsom viskose) er mere tilbøjelige til fugtoptagelse og ekspansion sammenlignet med syntetiske fibre (såsom polyester og akryl), hvilket resulterer i en højere krympningshastighed. På den anden side er uld tilbøjelig til filtning på grund af skalastrukturen på fiberoverfladen, hvilket påvirker dens formstabilitet.
Stofstruktur: Generelt er dimensionsstabiliteten af vævede stoffer bedre end for strikkede stoffer; Dimensionsstabiliteten af højdensitetsstoffer er bedre end lavdensitetsstoffers. I vævede stoffer er krympningshastigheden for almindeligt vævede stoffer generelt lavere end for flannelstoffer; I strikkede stoffer er krympningshastigheden for almindeligt strikkede stoffer lavere end for ribbede stoffer.
Produktions- og forarbejdningsproces: På grund af maskinens uundgåelige strækning af stoffet under farvning, trykning og efterbehandling er der spændinger på stoffet. Stoffer kan dog nemt afhjælpe spændinger, når de udsættes for vand, så vi kan mærke krympning efter vask. I praktiske processer bruger vi normalt forkrympning til at løse dette problem.
Vaskeplejeproces: Vaskepleje omfatter vask, tørring og strygning, som hver især vil påvirke stoffets krympning. For eksempel har håndvaskede prøver bedre dimensionsstabilitet end maskinvaskede prøver, og vasketemperaturen påvirker også deres dimensionsstabilitet. Generelt gælder det, at jo højere temperatur, jo dårligere stabilitet.
Tørringsmetoden for prøven har også en betydelig indvirkning på krympningen af stoffet. De almindeligt anvendte tørremetoder omfatter dryptørring, spredning af metalnet, hængende tørring og tørring med roterende tromler. Dryptørringsmetoden har mindst indflydelse på stoffets størrelse, mens rotationstromletørringsmetoden har størst indflydelse på stoffets størrelse, hvor de to andre er i midten.
Derudover kan valg af en passende strygetemperatur baseret på stoffets sammensætning også forbedre stoffets krympning. For eksempel kan bomulds- og hørstoffer forbedre deres størrelsesreduktionshastighed gennem højtemperaturstrygning. Men det er ikke, at højere temperaturer er bedre. For syntetiske fibre kan højtemperaturstrygning ikke kun forbedre deres krympning, men kan også skade deres ydeevne, såsom at gøre stoffet hårdt og skørt.
De almindeligt anvendte inspektionsmetoder for krympning af stof omfatter tør dampning og vask.
Tager man inspektion af vandvask som et eksempel, er krympningshastighedstestprocessen og metoden som følger:
Prøveudtagning: Tag prøver fra samme batch af stoffer, mindst 5 meter væk fra stofhovedet. Den valgte stofprøve bør ikke have nogen defekter, der påvirker resultaterne. Prøven skal være egnet til vandvask med en bredde på 70 cm til 80 cm firkantede blokke. Efter naturlig lægning i 3 timer, placer prøven på 50 cm * 50 cm i midten af stoffet, og brug derefter en bokshovedpen til at tegne linjer rundt om kanterne.
Prøvetegning: Anbring prøven på en flad overflade, udglat folder og uregelmæssigheder, stræk ikke, og brug ikke kraft, når du tegner linjer for at undgå forskydning.
Vandvasket prøve: For at forhindre misfarvning af markeringspositionen efter vask, er det nødvendigt at sy (dobbelt-lags strikstof, enkelt-lags vævet stof). Ved syning skal kun kædesiden og breddesiden af det strikkede stof syes, og det vævede stof skal syes på alle fire sider med passende elasticitet. Grove eller let spredte stoffer skal kantes med tre tråde på alle fire sider. Når prøvebilen er klar, skal du placere den i varmt vand ved 30 grader Celsius, vaske den med en vaskemaskine, tørre den med en tørretumbler eller lufttørre den naturligt og afkøle den grundigt i 30 minutter, før du udfører faktiske målinger.
Beregning: Krympehastighed=(størrelse før vask – størrelse efter vask)/størrelse før vask x 100%. Generelt skal krympningshastigheden af stoffer i både kæde- og skudretninger måles.
Indlægstid: 09-04-2024